Begivenhed

Kom godt i gang med Det Åbne Rullende Bibliotek

09.12.2020, 10:00
Cirkuspladsen mellem skolen, børnehuset og hallen
Kløvevej 1
8544 Skørring

Syddjurs Biblioteks bogbus, ’Det Rullende Bibliotek’, står hver onsdag i Skørring ved Ådalsskolen på Cirkuspladsen, kl. 10-18. Bussen er selvbetjent i dette tidsrum og man kan lukke sig ind i bussen ved hjælp af sit sundhedskort og låne bøger og andet, når man er tilmeldt som låner ved Syddjurs Bibliotek.

Hvis du har spørgsmål, brug for hjælp til at betjene bussen, lyst til at blive oprettet som låner eller bare kan tænke dig at besøge bussen, står bibliotekar Anette Heinrichson klar i Det Åbne Rullende Bibliotek til at besvare spørgsmål om brugen af bussen onsdag d. 9/12 kl. 10-11.30. Her kan du også få hjælp til at komme i gang med E-bøger og lydbøger, eller få hjælp til at hente og bruge bibliotekets App.

Eller kigge forbi og få en snak om bøger, bus og bibliotek.

Alle er velkomne.

Husk sundhedskort til adgang i bussen.